Ullerslev Snedkerforretning fra Vestlolland, der er medlem af Smag & Behag, overtager Jarvig Møbler i Maribo, der er medlem af Danbo-kæden. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.
Baggrunden for overtagelsen er blandt andet planerne om en samling af Danbo og Smag & Behag i en fælles indkøbsforening under navnet Møblér.
- Den fusion er også en del af baggrunden for, at vi synes, det kunne være en god ide at få Maribo-forretningen med. Der bliver nogle driftsmæssige fordele ved at kunne have det samme grundsortiment, forklarer Torbjørn Nielsen til avisen.
Overtagelsen får ikke umiddelbart betydning for personalet i de to butikker, der fortsætter under de hidtidige navne.